Søndag den 22. september 2002 kl. 15.00 i Smørum Kulturhus
To musikere med rødder dybt begravet i det sjællandske og den danske sangtradition - og i kraft af denne inspiration, også to af vore mest originale danske jazzmusikere, som taler til et publikum langt uden for den hårde jazzkerne.
NHØP er uden sammenligning den mest kendte danske musiker i international klasse. Han har modtaget et utal af priser og æresbevisninger, bl.a. Nordisk Råds Musikpris i 1991 og er ikke mindre end tre gange blevet kåret som årets bassist af det internationale magasin Downbeat’s læsere.
Efter seneste koncert i Stockholms Koncerthus skrev ”Svenska Dagbladet”: ”Guddommelige toner fra verdensbassisten”. I udlandet bliver han ofte kaldt ”The Dane with the never ending name” - derfor også tit i daglig tale kaldet NHØP. Han har turneret med alverdens musikere og spiller jævnligt med Oscar Peterson, Phil Woods, Johnny Griffin samt mange flere. Kan opleves/høres i forskellige spændende kombinationer i ind- og udland. Herhjemme er det oftest med en trio, Jonas Johansen på trommer og den svenske guitarist Ulf Wakenius, eller duo sammen med pianisten Ole Kock Hansen, eller duo med Ulf Wakenius.
NHØP har udviklet sin helt personlige stil og udtryk. En musikalsk profil på højeste niveau. Sidst NHØP var i Ledøje-Smørum var i 1996 ved "Musik i det grønne" sammen med Rococco Trio.
Ved koncerten den 22. september spiller NHØP sammen med Ole Kock Hansen, der er en af vore førende pianister, arrangører og big-band ledere. Samarbejdet med NHØP er ikke af nyere dato, men går helt tilbage til barneårene, hvor de to blev venner. Siden har de boet tæt på hinanden og ikke mindst arbejdet tæt sammen i mange forskellige kombinationer.
Ved koncerten vil man bl.a. kunne høre et udvalg af standards samt NHØPs egne kompositioner og egne arrangementer af danske sange.
HÆDER TIL JAZZMUSIKERE (notits, Berlingske Tidende 12.06.02)
Vinderne af årets danske udgave af den internationale Django d'Or pris er udpeget: Det er Niels-Henning Ørsted.